At genskabe den gamle have og åbne den for offentligheden har siden begyndelsen af 1970’erne, været et ønske for familien. En genskabelse ville være en meget bekostelig affære, og forudsætningerne for at komme i gang har derfor hele tiden ændret karakter og trukket ud.
Grundmaterialet for genskabelse var i disse år en afhandling gennemført af en gruppe havearkitektstuderende sat i værk af den nuværende ejers far. Afhandlingen samlede al viden, der eksisterede omkring haven – kort, tegninger, diverse tekster etc. Konklusionen var, at en genskabelse godt kunne lade sig gøre. Der var rigelig dokumentationsmateriale.
Meget tidligt har man været klar over den store kulturhistoriske værdi som haven repræsenterer. Dette både ud fra dokumentationen i Sanderumgaards eget arkiv og på forskellige museer i Danmark, men også ud fra hvad der er sagt og skrevet, og hvad der kan iagttages i haven i dag. Faktisk er haven en af de mest veldokumenterede haver i Danmark.
Arbejdet omkring en renovering af haven tog for alvor fat i midt 90’erne med en stor opbakning lokalt, fra institutioner og enkeltpersoner. En stadig større interesse har også vist sig fra offentligheden side, idet der blev arrangeret koncerter og de første regulære rundvisninger tog deres begyndelse.
Fra 1995-98 blev en ny “master-plan” fremstillet for en mulig rekonstruktion. Planen omhandlede alle daværende tanker omkring haven. Hvad skulle der til – fra idéstadie til de første gæster kommer.
Det omfattende arbejde indebar også indhentning af diverse tilladelser vedrørende lokal- og regionsplaner, samt involvering af kommune- og amtspersoner.